Forskning i folketællingerne
| De folketællinger, der er blevet indtastet færdigt, dvs. 1787 - 1845, giver store muligheder for at opdage nye sider af den samlede danske befolkning. Resultaterne fra denne forskning præsenteres oftest på konferencer, hvor historikere og demografer deltager. Det betyder, at de personer, der har udført det store arbejde med at indtaste folketællinger har meget vanskeligt ved at få information om den forskning, der udføres. For at råde bod på det, vil der her blive givet nogle få eksempler, der kan give et indtryk af den igangværende forskning. Der vil være eksempler på både dansk og engelsk, da præsentationerne ofte er sket i udlandet. | |
|
Folketællingerne
fortæller om
navne.
Indtastningerne af folketællingerne giver en genvej til beskrivelse af navnebrugen i Danmark i 1800-tallet |
Forfattere: Birgit Eggert og Peder Dam, Københavns Universitet |
|
Den danske
befolkning i
1787 og 1801. Analyser af befolkningen mht. aldersfordeling, erhverv og den geografiske fordeling. |
Forfatter: Hans Jørgen Marker, DDA |
|
Enkestanden i
Danmark 1801 Undersøgelse af enker og enkemænds forhold i 1801 |
Forfatter: Nanna Floor Clausen, DDA |
|
Undersøgelse af
de ældres
situation i 1787
og 1801
Hvordan klarede de sig, hvem boede de sammen |
Forfatter: Nanna Floor Clausen, DDA |
| I DDA's tidsskrift Metode & Data, der udkommer en gang årligt, er der artikler om arbejdet med folketællingerne. I nr. 84 om færdiggørelsen af FT1801, nr. 89 om at udnytte FT1801, nr. 92 om arbejdet med at standardisere en færdigindtastet folketælling. | |
|
Først når en hel
årgang er
indtastet er det
muligt at lave
en
alderspyramide,
der viser antal
personer pr
alderstrin. Før
det kunne man
kun lave
aldersfordelinger
pr. 5 - eller 10
år
Befolkningspyramide over Danmark 1787. |
|
| Befolkningspyramide over Danmark 1801 | |
| Befolkningspyramide Danmark 2007. Bemærk forskellen til befolkningsfordelingerne i 1787 og 1801 | |
